Tiden – og nuet
”Tid! Når jeg sørger, kryber du, når jeg er glad, løber du, i de stunder, hvor jeg tålmodigt venter, står du stille.”
Genkender vi ikke lige nøjagtigt denne beskrivelse af den ubegribelige TID? Og er citatet ikke et klart bevis på, at tiden er noget inde i vores bevidsthed – en opfattelse?
Hvordan kan vi styre denne opfattelse, så den bliver en ven og ikke en fjende?
De kloge ville nok sige, at vi først og fremmest skal øve os i ikke at tænke i tid, men i nu-oplevelse. Den har vi hørt før. Og alligevel vikler tiden sig rundt om os og giver os udfordringer og oplevelser, hvor vi ikke altid styrer helt så bevidst, som vi måske gerne vil.
Skal vi udelukke tidsopfattelsen? Skal vi ikke tænke på fortiden? Skal vi helt undlade at tænke på fremtiden? Sorry! Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken tradition af visdom vi henvender os til. Alle de kloge er fuldstændig enige: Drop fortiden, drop fremtiden og find ind til et centrum af fred, ikke-tid, ind i en dvælen i det inderste centrum i din bevidsthed. Så følger den indre stilheds klarhed – en slags forening med selve livet, hvor tiden ikke findes.
Med små enkle bevidsthedsøvelser, koncentrationsøvelser eller blot få minutters opmærksomhed dagen igennem kan man skabe en kolossal forvandling og bestige alle ens livs bjerge hurtigere, end man havde forestillet sig.
”Bliv ved med at prøve.
Det er kun fra dalen, at bjerget virker højt.”
Citatet har jo ret. Meget kan se uoverkommeligt ud, når vi skal starte på det. Når vi så er kommet i gang, kommer energien. Det, som kan hjælpe dig i gang, er entusiasmen og viljen.
Det kan tage tid at dreje en olietanker, men når det sker, kan kursen sættes mod nye havne – og så opleves der ny energi og opladning.
På det store ur er der kun ét ord – NU.
Sidney Newtow Bremer
Tiden har mange forklædninger – fortid, nutid og fremtid.
Dvæl i tanken om, at som havet består af dråber, består tiden af nuer.
Vil du være bevidst i livet, så vær bevidst i dråben – i sekundet – i nuet!
”Da jeg lærte at elske mig selv, fik jeg øje på mit livs formål og vænnede mig lige så stille af med at lade mig distrahere.”
Kim McMillen
I stedet for at bruge energi på at katalogisere dig selv som en, der aldrig får det gjort, ikke gør det godt nok, ikke holder ud og derfor ikke rigtig får brugt visdommens kilder til bunds, skulle du måske læse de første ord i citatet en gang til:
”Da jeg lærte at elske mig selv …”
Her ligger måske den vigtigste af alle baggrunde for at ændre adfærd. At elske sig selv betyder jo ikke at sætte sig op på en piedestal, men blot at forstå, hvor man er i udviklingen. Hvorfra man kommer – og så det vigtige, hvor man gerne vil hen!
At elske sig selv er at anerkende, at man måske nok står i dalen og ser på bjerget, men også anerkende, at man har ben, så man kan starte opturen. Lige nu! Og ingen ved, hvordan der ser ud på bjergets top – det er faktisk også ligegyldigt lige nu.
