1. Udslet begrebet ”fjender” af din bevidsthed

De fleste af os vil nok sige, at det har vi for længst prøvet at gøre! At vi ikke som sådan opfatter fjender omkring os. Vi skal dog bemærke, at blot en håndboldkamp eller en konkurrencelignende situation skaber disse ”fjendebilleder” i fortyndet udgave. Martinus kalder fx sport for ”fortyndet krig”.
Men se på de følelser, som skabes. Er de venlige, kærlige og forstående, og udtrykker de virkelig kærlighed til alle deltagere? Hvis ikke, så tænk over de situationer, hvor du øver dig i ”fortyndet krig” – ikke bare i sport, men i arbejdssituationer, relationer og i dit forhold til dig selv.

2. Tag aldrig til genmæle overfor vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, som rettes mod dig.

Man skal da ikke finde sig i alt – vel? Hvis det nu er løgn eller overhovedet ikke relevant? Man skal vel ikke bare …
Det er svært at forstå, at alt, hvad man møder, er noget, som man selv har skabt. At man har udsendt lignende ubehag mod andre. Og at hvis man fortsætter med at gøre det, er man dermed i færd med at skabe sig en mere ubehagelig fremtid. At vende den anden kind til er absolut ikke nemt. Men husk, at den, som du slår, kun er dig selv! Det betyder dog ikke, at du ikke skal sige fra eller trække dig i visse situationer.

3. Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget.

Så kan man jo aldrig nogensinde argumentere eller fremføre modsatrettede meninger, vil du måske sige. Ork jo, der findes 1000 måder at fremhæve det, som man finder rigtigt. Helt og aldeles uden selv at sige noget ondt om nogen eller noget. Men det kræver opmærksomhed på tanken før det talte ord.

4. Vær absolut sand eller ærlig i alle livets forhold.

Det er jo bare om at komme i gang! Bare aldrig at overdrive eller være sarkastisk eller være bevidst irriterende overfor nogen, hvor man udmærket godt ved, at man faktisk kun gør det for at skabe uro.

Måske en af de nemmeste af de 7 leveregler. Hvorfor ikke gøre den til det absolut første punkt, som du 100 % vil indføre i dit liv?

5. Vær absolut upåvirket af smiger, ros eller dadel.

Pust ud – hvem kan sige, at det er de skam. Nok ikke mange af os. Her er en arbejdsopgave, som kræver, at man hele tiden siger ”Hov, hvordan er min reaktion på dette?”
Smiger og ros er som bølgende, herlig, behagelig energi, der kommer os i møde. At forstå, at det blot er en af mange påvirkninger på linje med dadel, er noget sværere. At blive dadlet = at få en over nakken kan man måske inddæmme og omforme til forståelsen af, at man kun møder sig selv.
At være upåvirket også af ros kræver øvelse – øvelse – og øvelse!

6. Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste.

Hverken i krop eller sind, vel at mærke! Man kan dræbe eller lemlæste med sine ord, handlinger eller blot endog med sit fravær. Det var nemmere, da man som lille barn fik at vide, at man ikke måtte hive benene af insekterne. Det kan man så gøre i overført betydning på sine medvæsener på utallige måder. Løsningen er igen her opmærksomhed!

7. Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener.

”Aldrig” er det store ord i denne leveregel. Vi har formentlig energi og opmærksomhed til indimellem at tænke på at være gode ”tjenere” for andre – men hele tiden …? Og bemærk så ordet medvæsener! Det er både kloden, dyrene, planterne og alle de små væsener inde i din egen krop – og så selvfølgelig alle dine medmennesker. Det er altså bare om at komme i gang og træne igen og igen! Sådan får du jo nye evner.

Martinus – dansk forfatter og filosof