”En stor mester bor dybt inde i skoven ved Himalayabjergenes fod. Hans kraft er så enorm, at når han går gennem skoven, vokser træerne sig højere og prægtigere end noget andet sted i verden, bare han rører ved dem eller blot kigger på dem.

Nyheden om hans mirakuløse evner spredes, og åndeligt søgende kommer rejsende fra alle verdenshjørner for at opleve hans læres velsignelse.

Så spredes en nyhed om en stor shaman, der lever i en fjern jungle i Sydamerika. Hvor hun end går, vokser alle bregnerne sig strålende og store. De er dobbelt så høje som et menneske og er de største bregner i verden. Mange mennesker tiltrækkes af dette mirakel og rejser derned for at få del i hendes lære. Nogle forlader endda vismanden i Himalaya – for her er sandelig beviset for, at shamanen er en stor sjæl!”

Vi kræver tit kontrast for at blive bevidste om noget. Men er disse enorme træer og planter ikke udtryk for noget disharmonisk? Hvis træerne og bregnerne vokser sig abnormt store, vil andre vækster ikke få noget lys og svækkes, fordi de mangler næring. Er det kærlighed?

Tiltrækkes vi af ydre beviser for åndelige kræfters virkning i stedet for at se efter de indre virkninger af de åndelige kræfter?

I stedet for at se Det Guddommelige i alle mennesker, bruger vi i starten af vores åndelige interesse helgenen, filosoffen, den dygtige healer eller den spirituelle lærer som et mellemled, en slags overgangsobjekt, gennem hvilket vores åndelige erkendelse begynder at se en højere dimension. Det giver faktisk først et rigtig godt kick – men dette ”trip til himlen” er kortvarigt. Simpelthen fordi vores bevidsthed ikke har løst billet.

Efter stadiet med en bestemt spirituel praksis, tro, interesse eller måske tillid til læreren må vi forlade dette trin på udviklingens stige og genrejse vores personlige vandring ved at gå ind i en velvillig stilhed – en tilstand af lytten, af opmærksomhed ved at være åben og modtagelig for livets tale.

Når vi tiltrækkes af en indre energiopladning og bruger redskaber og teknikker for at ophæve vores negative tænkning eller frygt og udvikle mere selvtillid, så mærker vi, at der sker noget!

Energiens styrke bekræfter arbejdets værdi. Det nytter noget at gøre noget. Kodeordet er balance, som man opnår gennem virkelig at arbejde med sine skyggesider, ubevidste låse, skjulte begrænsninger og dermed gamle reaktionsmønstre.

Skab en følelse af overgivelse til din indre Væren – en opmærksomhed mod Det Universelle i alle livets forhold.

Det vil rodfæste dit liv i den dybeste følelse af at være forbundet – at høre til – at være en del af både den fysiske verden, den åndelige verden og Det Guddommelige.