Den kosmiske illusion
Forstå din virkelighed
Der er flere virkeligheder! Den virkelighed, som vi oplever, er måske ikke lige så ”rigtig”, som vi går rundt og tror. Men er der virkelig en absolut virkelighed? Og hvis der er, vil jeg så komme til at opleve den …?
Det handler om vores daglige oplevelse. Og for at kunne opleve, er der nogle kosmiske principper, som hjælper os til at kunne det. Vi har før talt om kontrastprincippet, der gør, at vi kan se forskel og dermed kan opleve i det hele taget. Vi har talt om sult- og mættelsesprincippet, som driver os frem liv efter liv. Her får du indblik i perspektivets princip.
I din bevidsthed er disse oplevelses-principper ”skudt ind”. Skudt ind imellem en kosmisk virkelighed og den tilpassede, som vi kalder vores verden. Du kender naturligvis højde, længde, bredde og tid. At vi kan opleve disse skyldes bl.a. et evigt kosmisk princip i vores overbevidsthed – nemlig perspektivets princip.
Eiffeltårnet er jo større end en ært, ik? Telefonpælene langs vejen bliver mindre og mindre, jo længere væk fra dig de står, ik? Nåh nej – du ved jo udmærket godt, at de er lige store. Det er dit perspektiv, som får det til at se ud, som om de bliver mindre.
Du accepterer bare denne illusion. Illusionen gælder alt, hvad vi oplever. Det er faktisk en illusorisk virkelighed, vi bevæger os rundt i hele livet. Og en illusion er jo en fejlagtig opfattelse af virkeligheden, siger ordbogen.
Einstein siger, at vi har en tids- og rum-oplevelse, hvor tiden er den 4. dimension og repræsenterer varighed – den har nutid, fortid og fremtid i sig. Og i denne virkelighed oplever vi alt.
Lad os lave et billede: Vi befinder vi os i en oplevelsesmæssig beholder, og vi arbejder alle på at komme ud af den. Den fysiske verden er – foruden vores forestillinger i bevidstheden – indholdet i den beholder. Og hver gang vi bliver præsenteret for ord som EVIGHED og UENDELIGHED, bliver vi ret så provokerede af vores ”beholder-mentalitet”. Hvad er der udenfor?
Piet Hein siger:
”For evigheden slår tanken klik, begrebet er ubegribeligt, men uret tygger den tik og tik – videnskabeligt og vindskibeligt.
Taktfast skiller det tiden ad – og del for del bliver den føjelig, og således tygget til barnemad er evigheden fordøjelig!”
Så vores beholders indhold er en illusion. Det vidste de gamle vise aldeles godt. I fx den indiske vediske tradition lød det for tusindvis af år siden på sanskrit: Maya er den illusion, at alle fænomener, genstande og personer er den eneste virkelighed.
Det gælder også i vores bevidsthed: Adskillelsen mellem personligheden, den ydre verden og universet er en falsk opdeling.
Så må der jo findes en kosmisk virkelighed? Ja – lad os skabe en ny dimension, som vi fx kunne kalde ”Dybden”. En virkelig dybde. Men det kræver jo ligesom en evne til at kunne opleve denne dybde med! Og den er på vej, kære læser! Hos dig – hos mig – ja hos alle mennesker på denne klode.
Det handler om evnen: intuition, som er den kosmiske sanseevne, hvor igennem den sande kosmiske virkelighed skal åbenbare sig for os.
I begyndelsen meget primitivt, men i takt med, at vi bliver bedre til at bruge evnen, bliver klogere, mere i balance og ikke mindst betydelig mere kærlige, så bryder denne intuition perspektivets princips grænser, og vi kan se igennem ALT.
Vi vil kunne se de kosmiske sammenhænge – at alt har en åndelig årsag – og til sidst kan vi se det Guddommelige i alt. Selv lidelsen og ubehaget.
Når denne absolutte virkelighed, som opleves gennem intuitionen, for alvor bryder igennem, så vil vi se, at alt faktisk har evighedsstatus!
At alt faktisk kosmisk set er lige stort – nemlig uendeligt!
Eiffeltårnet er uendeligt! Hvert stykke stål kan nedbrydes til atomer – og inde i disse er der protoner og neutroner, som igen kan nedbrydes til mesoner, som igen kan ned brydes til …
Du ser dybere ind i materiens stof og når til de stråleformige, åndelige materier.
Tag fx en klode. Den er i et solsystem, som er i en galakse, som er i en samling af galakser, som er i et univers, som blot er en lille del af et endnu større univers, som …
Uendelighed og evighed – en absolut virkelighed vil åbenbares for vores veludviklede intuition. Og samtidig forstår vi, at det var nødvendigt og helt ok for vores udvikling, at perspektivets princip ”narrede” os til at leve i en beholder. Kun for igennem vores erkendelser lidt efter lidt at give os nye evner til at kunne opleve og kunne leve udenfor beholderen. I den kosmiske evighed.
Så – se frem til, at du gennem din spirituelle udvikling får åbnet intuitionens ”øjne” og kan se den absolutte virkelighed.
Intuitionen åbner sig dog kun i kærlighedens tankeklima kombineret med en sund, afbalanceret udvikling af logik og følelsesmæssig ligevægt. Dér er vi alle på vej hen!
