Tiden – og nuet

”Tid! Når jeg sørger, kryber du, når jeg er glad, løber du, i de stunder, hvor jeg tålmodigt venter, står du stille.”

Genkender vi ikke lige nøjagtigt denne beskrivelse af den ubegribelige TID? Og er citatet ikke et klart bevis på, at tiden er noget inde i vores bevidsthed – en opfattelse?

Hvordan kan vi styre denne opfattelse, så den bliver en ven og ikke en fjende?

De kloge ville nok sige, at vi først og fremmest skal øve os i ikke at tænke i tid, men i nu-oplevelse. Den har vi hørt før. Og alligevel vikler tiden sig rundt om os og giver os udfordringer og oplevelser, hvor vi ikke altid styrer helt så bevidst, som vi måske gerne vil.