Skip to content
Øvelse: Dybere kontakt med den åndelige verden

Kontakt

Sæt dig godt til rette og tag nogle dybe åndedræt.
Indstil dig på at målrette dine tanker og følelser.

Forestil dig et stort rør.

Du er i dette rør – og den åndelige verden er i den anden ende.

Forestil dig, at rørets vægge roterer – ikke som faste vægge, men som stråleformigt lys, som kommer og går, ligesom fyrværkeri på himlen.

Rørets vægge – lyset – breder sig ind i dig og ud i tomrummet udenfor røret.

Ud fra dit hjerte og din hjerne pulserer du nu selv som et lys.

Du gør dig selv flydende. Du udfylder rør og tomrum udenfor og indenfor.

Du opløser alle tanker og følelser om krop, aura, bevidsthed.

Din krop, hjerne og bevidsthed opretholdes kun af et centrum af lys.

Du modtager ikke med tanker, ord eller fornemmelse – kun lys.

Lyset er både udenfor dig og indeni dig.

Så formes i et sekund en fuldstændig historie eller en længere forklaring.

Du er ét med afsender – med indhold – og med dit eget centrum.

I det kosmiske centrums lys har du skabt en ren forbindelse.

Glæd dig over din nye og bedre kommunikation med den åndelige verden!

Opfyldt af glæden over dette nye trin i spirituel viden og opmærksomhed samler du nu dine energier.