En helt ny healingsform!
Du kender muligvis flere typer healing. Fælles for dem alle er, at healeren indstiller sig på højere
energier, som så overføres via healeren til klienten. Denne teknik er virkningsfuld, men en ny tid stiller krav om en ny type healere og healing.
Den healing, som for øjeblikket er mest udbredt, kan sammenlignes med, at energien kører på en motorvej, og klienten modtager det, som de nu kan. Men der er jo både hovedveje, biveje, hjulspor og vandveje i form af åer, floder og have. Klienten kan måske bedre modtage healing via en å?
Meget healing påvirker muskler, organer, væv, meridianbaner, chakras, akupunkturpunkter – alt sammen i de kroppe, som er resultatet og dermed virkningen af vores tænkning og følelse. Men årsagen ligger dybere. Kosmos-healing er ikke et kropssystem eller virkningssystem, men et årsagssystem! Det er bevidstheds-healing og går et skridt videre end så mange andre healingsformer.
Diagnose bør fx være et bevidsthedscheck, som skaber klarhed over inderste årsag, så vidt som det skæbne- mæssigt er muligt.
Mange healere mener slet ikke, at diagnose er nødvendigt, men den bevidste healer, som indstiller sig på de helt nødvendige energier kan reparere sindet. Sindet indvirker jo netop på kroppene – både i dem hvor chakras, akupunkturpunkter og meridianer findes samt i hele den fysiske krops kemiske, elektriske eller motoriske udtryk. Det er nu engang mere effektivt at benytte et laserlys kontra at skyde med spredehagl!
Året 2012 menes af mange at starte et bevidsthedsmæssigt kvantespring. Uanset hvad der sker, må der også ske noget nyt i vores forhold til healing. De gamle healingsformer er til den gamle tid. Det nye menneske kræver samarbejde, forståelse, selvhealing og en fælles proces med helhed og resultater i healingen.
Derfor er der behov for en healings-form, hvor healeren har viden, redskaber, inspiration og evne til at skabe resultater. Vel og mærke ikke udefinerbare ”jeg har det lidt bedre – resultater”, men direkte fysiske, energimæssige, følelsesmæssige og tankemæssige resultater, der i sidste ende giver Det Højere Selv og sjælen gennemslagskraft i klienternes liv!
Undervisningen i Kosmos-healerskole
Her bliver du respekteret som en individuel bevidsthed på vej i en uendelig udvikling. Vi vil gennem kærlig vejledning træne dig til at kunne blive et menneske, der via indføling, forståelse og en kontant teknik bliver i stand til at hjælpe dine medmenne-sker. Respekten for det individuelle hos dig og klienterne er i højsædet.
Behovet og evnen til modtagelse af healing hos en klient kan
nemlig være uendelig forskellige. Som Kosmos-healer lærer du via teknik og samarbejde med klienten at finde lige den vej, som denne klient kan modtage hjælpen fra!
Dine personlige kvalifikationer som healer og menneske er afgørende for healingens resultater. Derfor må du være meget bevidst om, hvad du gør. En ny tid stiller krav om interaktion = samarbejde mellem klienten og healeren og energierne.
Klienten laver indledningsvis sin egen energi-diagnose. Det samme gør healeren. De to diagonoser og din intuitive bedømmelse af klien-tens energi giver dig på kort tid klarhed over denne persons behov i den givne situation. I løbet af flere healings-sessioner må der hele tiden kontrolleres, om klienten har ændret behov.
I Kosmos healing udnytter du din kreativitet, iderigdom, viden og evne, fordi healingsformen er opbygget til valg i frihed – både for healeren og for klienten. Vi tør godt vove at sige, at du i Kosmos Healing finder så mange muligheder for lige netop at behandle en klient rigtigt, så du vil frydes over de mange valg. Men hvorfor alle disse valg i
teknikker? Fordi en bevidst tidsalder kræver bevidst healing dvs. klare strukturerede systemer, som healeren kan vælge i samarbejde med klienten.
Klienter er forskellige! Klienter har forskellige behov! Klienter kan mere eller mindre medvirke i healingsprocessen! Men også healere er forskellige! Healere har forskellige evner! Healere er bedre eller dårligere til at fokusere på forskellige måder.
Healere må derfor også kunne træffe valg af healingsform i samklang med sine egne evner.
I Kosmos Healing er der ingen passi-vitet – hverken i healeres bevidsthed, valg og dermed healing eller i klientens bevidsthed og dermed modtagelighed for healingen.
Det kræver en healer, som ikke er bange for forandring, fornyelse og et dybt engagement. Teknikkerne læres ved teori, praksis og skal udmunde i en valgfri resultatorienteret healingsteknik, som indebærer en forståelse af klienten og fører til, at healeren oplever forholdet mellem healer og klient under behandlingen som helt unikt!
Det bliver således ikke nye klienter, der kommer ind ad din dør til healing. Men nye udfordringer til dig hver eneste gang. Ikke to healinger vil ligne hinanden, fordi ikke to klienter er ens.
I Kosmos Healerskole er du ikke passiv under healingen.
Du lærer én gennemgribende metode, der kan udføres via utallige healingsformer. Her er plads til den individuelle healer, der individuelt healer sine klienter med individuelle behov!
Du udvikler dine metoder gennem en bevidst vekselvirkning mellem dig og klienten. Derfor vil du aldrig kede dig, men oplives af hver eneste klient og deres behov. Spændingen ligger i de mange forskellige nye døre, som du skal vise klienten, så de fjerner årsagen til vedkommendes lidelse. Kontante resultater vil gøre dig både til healer og inspirator.
Når du erfarer, at en klient er moden til teoretiske forståelser, som de kan bruge i deres hverdag, vil du også fungere som healende underviser.
Healeren skal lære intuitive læsninger og træne ”klanglighed”, som er evnen til at kunne rumme sjælens dybder, ønsker og mål hos klienten. Det kræver et ønske om at lære healing på et dybere plan, hvor
healingsprocessen aldrig er i stilstand.
Healingsteknikken bygger på en evne til at komme i sjælskontakt, at opdage Selvets evner til at manifestere sig Gennem personligheden og dermed vores evner, tanker og følelser. Aktiviteterne i healerns og klientens bevidsthed vil øge modtageligheden.
Skal en healing virke rigtig dybt og gennemgribende må der indgå inderlighed, direkte energiforståelse af menneskers sind og kontakt til klientens personlighed, sjæl og hensigten med deres liv. Healingens sande mål er at bringe klienten i overenstemmelse med disse dele.
Healerens første og største udfordring vil være hendes/hans egne evne til opmærksomhed og nærvær i processen. Det vil du lære på Kosmos Healerskole.
Klienterne vil opfatte healingen som dynamisk, interaktiv og vedkommende. Det vil gøre klienten langt mere modtagelig for den nye healingsenergi, og ikke mindst forøge ønsket om at gøre noget selv. Derfor vil resultaterne blive exceptionelle.
Et resultat på flere plan! Ikke bare symptombehandling, men skabelse af en indre åbning i forhold til klientens oprigtige ærlighed i ønsket om forandring. Selv en ”jeg vil bare være rask – klient” vil aldrig kunne nøjes med at opnå dette ønske. Simpelthen fordi healingen vil skabe grundlæggende ændringer, som vil igangsætte en selvhealing uanset graden af opmærksomhed fra klienten. Succes uanset!
Kodeord for fremtiden Instinktiv healing erstattes af bevidst og intuitiv healing. Healing = at gøre hel kræver ”hele” healere – at healeren er på det rigtige energi-nivau.
Resultater – resultater …
Det eneste afgørende mål.
Formålet er, at klienter bliver raske i kroppen og sindet, så deres udsyn og ”indsyn” skifter. Formålet er også, at klienterne bliver ved med at være raske, også via selvhealing.
I Kosmos healerskole lærer du en masse teknikker, valg og interaktion med klienten – og dog kun én metode.